Hvorfor gulvvarme i badeværelset?
Et flisegulv føles koldt, fordi fliserne leder varmen væk fra fødderne. Med gulvvarme bliver gulvet behageligt at gå på, og varmen hjælper det våde gulv med at tørre hurtigere efter badet. Det gør badeværelset rarere at være i og kan mindske fugt og kondens.
Mange vælger gulvvarme, når badeværelset alligevel skal renoveres, fordi den er langt nemmest at lægge ind, når gulvet er brudt op. Det er noget af det, vi taler om, når vi ser på et nyt badeværelse: flisetype, sanitet, brusenicher og gulvvarme.


